Socialdemokraterne er ude på et sidespor

april 15, 2009

“Grunden til den stigende ledighed er fordi regeringen ikke tager krisen alvorligt!”

Citat: Mette Frederiksen

Ja det sagde hun sgu!

Enten er hun snotdum og tror på det hun siger, eller også (hvilket er endnu værre) så mener hun folk er snotdumme og hopper på det afsindigt tumpede argument.

Spunken tror ikke Mette Frederiksen er snotdum (selvom hun spiller rollen godt) – hun og oppositionen hopper med på den hysteriske krise-vogn og prøver at fange folkestemningen.

Jeg gentager: vi har en åben økonomi, der hvor vi mister arbejdspladser er eksportorienterede virksomheder. De arbejdspladser vil komme igen når krisen driver over igen.

Indtil krisen driver over skal der bruges ressourcer på videreuddannelse og dygtiggørelse af arbejdskraften så vi er helt klar til de bedre tider.


Thornings kærtegn med krisen

april 14, 2009

Thorning er i øjeblikket alvorligt ude med riven overfor Lars Løkke og Finansminister Claus Hjort.

Med påstande om, at de ikke tager krisen alvorligt og ikke vil anerkende, at vi er i en af de alvorligste kriser nogensinde og at ledigheden tordner op.

Thorning mener vi skal bruge endnu flere penge en der i forvejen er givet til øget forbrug så vi kan bibeholde den rekordhøje beskæftigelse. Boligrenoveringspuljen vil de have fordoblet til 3 milliarder og det er jo god gammeldags socialdemokratisk overbudspolitik.

Spunken mener: Det er fuldstændig hul i hovedet at forvente at vi kan bibeholde den tårnhøje beskæftigelse i krisetider. Vi må bide tænderne sammen og ride stormen af – de penge der evt. skal bruges fra regeringens side skal være møntet på at komme op i gear NÅR vi er på vej ud af krisen.

Danmarks økonomi er en dråbe i havet i forhold til Usa, i forhold til EU og i forhold til resten af verden. De tiltag vi kan gøre er at pisse i bukserne for at holde varmen. Vi har en åben økonomi og er 100% afhængige af samhandlen med resten af verden.

Jeg vil dog ikke blive overrasket hvis der om et par måneder kommer et forslag fra Dansk Folkeparti eller et af de andre socialdemokratiske partier om at vi skal hjælpe de mennesker der er på vej mod tvangsauktion.

Voila!..  TVANGSAUKTIONSPAKKEN … staten køber dit hus på tvang og lejer det ud til dig. Kommunismen længe leve!


Jeg kan pløkke Lars Løkke

april 4, 2009

Så er det slogan taget i brug af mig Spunken… så kære Thorning, du må finde på dit eget. Nu havde du ikke det store held med dit “jeg kan slå fogh” slogan… så måske skulle du hellere koncentrere dig om din egen politik istedet for at lege tekstforfatter.

Under kategorien Pløkke Løkke vil jeg tage fat i Løkkes kluntede måde at holde sin sti ren så de personhetzene såkaldte politiske kommentatorer og journalister ikke kan komme efter noget. Gå nu efter bolden og ikke manden! Koncentrer jer om hvad politikerne siger istedet for hvordan de siger det. Der er sgu gået for meget X factor og paradise hotel i dansk politik!

Og så lige tillykke til Fogh forresten!