Kriminelt luksusliv – skatteborgerne betaler!

april 28, 2006

En 16 årig dreng der har voldtaget en 82-årig kvinde er dømt til anbringelse i en døgnovervåget institution for psykisk syge. Institutionen har imidlertidigt ikke kunnet magte ham, derfor har han fået sin helt egen institution med 17 pædagoger!

Det råber til himlen når andre institutioner mangler ressourcer at et enkelt individ kræver så meget. Jeg ved at man ikke må give op, bure knægten inde og smide nøglen væk. Men det kunne være fristende når man tænker på hvor meget bedre de ressourcer kunne være anvendt. 17 pædagoger er immervæk rigtig mange pædagoger!

 http://ekstrabladet.dk/ekstraBladet/112/article193468.ece

Usmageligt at Ekstrabladet absolut skal nævne at det er en andengenerationsindvandrer. Men det forarger og sælger åbenbart flere aviser.


Den biodynamiske havestol

april 27, 2006

Stolen alle haveejere har gået og ventet på!

Så mangler vi bare græssofabordet og græsfjernsynet, så skulle hyggen være sikret. Eneste ulempe skulle vist være at stolen langsomt rådner,den kan ikke flyttes og den skal klippes regelmæssigt med saks.

Selvom det er en tåbelig ide er den alligevel udsolgt hos Purves & Purves


SkySail

april 26, 2006

Morgendagen.blogspot.com har igen fundet noget kræs. Bloggen lever virkelig op til sloganet "Hvad bringer morgendagen".

Det lader til at vi får "sejlskibe" igen!


Den bosniske pyramide

april 25, 2006

OK jeg har tidligere talt om Den bosniske pyramide i Visoko.

Nu er der offentliggjort nye billeder på deres hjemmeside. Jeg er ikke arkæolog-nørd, men synes alligevel at det her er rigtig stort.

Måske kan vi nu tage til Bosnien for at se på pyramider istedet for Egypten, der skulle vist også være lidt mere fredeligt.

Mit store spørgsmål er… hvordan kan sådan en pyramide forblive en hemmelighed i så mange tusinde år?

Hvis vi skal rulle en sjov konspirationsteori ud så tror jeg det er amerikanerne der har opdaget den under krigen. De har undret sig over den sjove formation bakken havde på de detaljerede satellitfotos, ja måske er deres udstyr så avanceret at de har kunnet se bygningsværket eller dele af den. Hvem ved?

http://bosnianpyramid.com/index_files/xx.html


Hybrid mellem bil og motorcykel

april 25, 2006

Britiske videnskabsfolk har svaret på hvilken type køretøj der kan få mængden af udstødningsgasser betragteligt ned. Svaret er "Clever", en forkortelse for "Compact Low Emission Vehicle for Urban Transport" (et bevis på at videnskabsmænd godt kan være ordblinde!)

The Clever vehicle - a cross between a car and a motorbike - has been unveiled by British scientists as the congestion-busting answer to city traffic /PA

Køretøjet har en topfart på 100 km/t, kører på komprimeret gas og vil omregnet til benzinforbrug kører 50 km på en liter benzin!

Billedet ovenover er en prototype, den færdige model vil have kåbe og tag.

Det mener spunken:

Den ser vildt sjov ud og er sikkert spændende at køre… 
Derfor bliver den nok ikke godkendt herhjemme!


Harboe vs. Coca Cola

april 25, 2006

Der bliver brugt milliarder af kroner på køb af slik og sodavand og mange af de penge går til internationale koncerner som Coca Cola, Pepsico, Nestle, Danone osv.

Mange af disse selskaber betaler meget lidt i skat i Danmark, da de via skattetekniske selskabskonstruktioner kan overføre overskudet til udlandet til en billigere beskatning. Det vil med andre ord sige at hovedparten af de penge du betaler for f.eks. en Coca Cola ryger til udlandet, skatteindtægten og gode arbejdspladser ligeså.

Når vi har danske produkter der er lige så gode og til samme pris er det synd og skam. Hvis vi lagde vores vaner om og købte danske produkter kunne vi beholde overskudet og skatteindtægten i Danmark, der ville komme flere arbejdspladser hvilket også ville betyde flere skatteindtægter til Danmark.

Hjælp mig med at sætte en bevægelse i gang – vi starter med de helt små ting som man kan købe til under en tyver, så kan alle være med. Har du forslag til hvilke udenlandske produkter man kunne skifte ud med gode danske alternativer så skriv en kommentar.

Jeg vil her starte med Coca Cola Light, som der bliver solgt rigtig mange af i Danmark, jeg opfordrer selvfølgelig først og fremmest til at i helt holder op med at drikke dem da de er meget usunde. Men kan i som mig ikke holde jer fra dem så vælg det danske alternativ "Original Light" fra Harboe. I en blindsmagning foretaget af rabatten vandt den danske Cola klart over den amerikanske konkurrent. Som en lille bonus er den danske Cola klart billigere.

http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2006/0405162602.htm 


Laserkrig mod fedtet…

april 24, 2006

Et hold forskere fra USA er ved at udvikle en laserteknologi som smelter fedt og som muligvis kan bruges i behandling mod fedme.

Det kan også fjerne appelsinhud, bumser og måske lidt mere vigtigt kunne det også forhindre hjertestop og forebygge hjerteproblemer så operationer kan undgåes.

Kilde: http://news.independent.co.uk/uk/health_medical/article356843.ece

Det mener spunken:

Det er rigtig godt hvis det bliver udviklet og kan anvendes uden fare eller voldsomme bivirkninger. Men det er stadigvæk symptombehandling.

Fedtet, bumserne eller appelsinhuden vil komme tilbage med tiden, hvis ikke man ændrer livsstil, spiser sundere, dyrker motion og ….(orker ikke moralprædiken find selv på resten).

Derfor kan det være en sovepude (man kan jo altid lige få en tid på laserklinikken), som kan være medskyldig i at man ikke får ændret sin livsstil.


Ny gammel skandale i fødevarestyrelsen

april 24, 2006

Ekstrabladet har afsløret at man i begyndelsen af år 2000, med den daværende fødevareminister Henrik Dam Kristensen og den daværende direktør for fødevarestyrelsen Per Harding Kristiansen i spidsen, besluttede at åbne hele 11 fødevarelaboratorier fordelt over hele landet.

Efter man havde indrettet laboratorierne og indgået 15-årige lejeaftaler, besluttede man sig for at lave en undersøgelse af hvor mange laboratorier der var behov for. Resultatet var at man kun havde brug for et par stykker!!

Det mener Spunken:

Det er så ufatteligt tragisk at der sker sådan et penge- og ressourcespild. Specielt når det handler om andre menneskers (Skatteydere) penge. Jeg mener at så dumme beslutninger burde ligestilles med tyveri og de ansvarlige burde straffes som sådan!

Selvfølgelig er det ikke muligt, men man kunne ønske det! 

http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article191772.ece


Hvor meget er din blog værd?

april 22, 2006

Fandt lige en side på nettet som på et øjeblik kan vurdere værdien af en blog.
Det handler vist bare om hvor godt technorati kender dig. Men sjovt er det da….

Denne blog er altså absolut intet værd… så er i advaret.. kom aldrig igen i spilder jeres dyrebare tid!


My blog is worth $0.00.
How much is your blog worth?

Hvor meget er din blog værd?


Pamperi af værste skuffe!

april 21, 2006

Miljøudvalget i Storstrøms amt vil bruge 100.000 kr. på en rejse til Hamborg og vinsmagning i Torino.

Det sker få måneder før amtet nedlægges – Otto Jensen (billedet), Formand for miljøudvalget mener at der er faglig belæg for turen.

Spunken mener:

Hør her min fine kammerat, det kan godt være at i ved at have smidt lidt faglige indslag ind i ferieturen kan sige at der er fagligt belæg.

Men skal vi tale om moralsk belæg? I smutter afsted på et tidspunkt hvor i et par måneder senere ikke er beslutningstagere og i brænder skatteborgernes penge af, sikkert bare for at bruge budgettet op inden amtet bliver nedlagt.

Vil du høre en hemmelighed Hr. Jensen – pengene forsvinder ikke ud i den blå luft selv om i ikke bruger dem.

Man ser det hver eneste gang der skal lukkes et regnskab i det offentlige. Alle penge skal bruges ellers får man ikke lige så mange til næste års budget.

Det er pamperi af værste skuffe og i burde skamme jer noget så grueligt, men det gør i sikkert ikke for der er jo fagligt belæg for turen. Føj!!!

http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=4010558